Posts tagged "Personlig udvikling"

Medfølelse

Danskere er det folk i verden, der udviser mindst forståelse for andre og mindst medfølelse,viser en international undersøgelse fortaget af  World Values Survey Association. Det er rigtig ærgeligt,  da medfølelse gør, at man kan bevæge sig blandt alle mulige forskellige mennesker uden at blive negativt påvirket af deres stress, ulykkelighed og negative energier. Tværtimod vil man sprede harmoni og kærlighed og i sidste ende også få positiv energi tilbage fra andre. Desuden vil man få det bedre med sig selv, hvis man gør det, og  på sådan en måde udvikles og praktiseres der kærlighed og medfølelse – en metode til  hjælp og gavn både for sig selv og andre.

Så gå ud og kram Jeres medmennesker lidt mere, øs af med komplimenter,smil og forståelse, spred kærlighed og glæde – både i andre og i Jer selv :-)

Husk at være tilstede i nuet

At være til stede -i sig selv- i nuet er særdeles vigtigt. Sørg for ikke at være en tom skal med tanker, der drømmer sig væk, tænker på svundne tider eller  tænker og drømmer om alt dét, der skal komme en gang. Der er ingen garantier for morgendagen – selv om der findes håb. Det,  der har været, er ovre – og kommer ikke igen. Lad fortiden være dit indre bibliotek, som du kan besøge, når du vil mindes -men lad hverken fortid eller fremtid overtage nuet.

Hvad enten du træner, spiser, arbejder, eller vasker tøj, så fokusér på det, som du gør –  netop i dét øjeblik.

Næste gang du er sammen med andre, spiser frokost med en god ven, der fortæller dig noget, så mærk lige efter hvor nærværende du er, eller om du bare lytter halvt. Ret hele din opmærksomhed mod øjeblikket. Du kommer måske til at høre eller opleve noget, der kan forandre dit liv, din viden eller din indstilling til dig selv. Betragt hver en stund, hvert enkelt møde som en mulighed for forandring og udvikling. En ting ad gangen. En dag ad gangen.

Skab plads til dig selv

En vigtig del af sindets afgiftnig er, at skabe plads til sig selv og få mere selvtillid. Dét at få mere selvsikkerhed vil ikke bare forbedre din selvtillid, men også hjælpe dig til at afslutte ting i dit liv, der ikke fungerer. Selvsikkerhed er kunsten at kommunikerer klart og direkte uden at ty til følelsesmæssig manipulation eller eftergivenhed.

Nogle mennesker har mere selvsikkerhed end andre, og hvis du har svært ved at finde den rigtige balance, så bliv ved med at øve dig. Ingen kender dig bedre end du kender dig selv. Så er der noget, der ødelægger din selvrespekt, skal du stoppe op eller omdanne det til noget, du har det bedre med.

Vil du gerne have mere respekt, må du først lære at respektere dig selv:

1)Sæt grænser. Grænser beskytter din energi, dit rum -og tid, samt giver omverdenen retningslinier for,hvordan du ønsker at blive behandlet

2)Vær selvsikker. Sig ikke altid ja til det første og bedste, med mindre du er helt sikker på, at du virkelig gerne vil det.

3)Ryd op. Tjek de vaner,situationer og mennesker, der dræner dig. Lav f.ex.en liste over alle de ting, der ikke giver dig nogle reelle fordele, og gør en indsats for at at slippe af med det – eller dem.

4)Sig dagligt – mange gange – til dig selv, at DU er noget ganske særligt.

5)Find ud af hvad DU vil. Når du har en klar fornemmelse af, hvem du er og har en plan for dine mål, er det også sværere for andre at manipulere med dig.

6)Tro på dig selv – det motiverer dig og giver dig selvtillid.

7)Tag ansvar for dit liv. Giver du magten til andre, bliver du hurtigt et offer.

Acceptér også dine fejl og mangler og lad dem ikke ødelægge dig- ret fejlene hvis det er muligt, og tilgiv dig selv,hvis det det ikke er. Fejl – og fejltagelser lærer du af, og lærdom er med til at holde din rette kurs fremover.

Selvværd – værd at kæmpe for

Nej, der findes ikke et akupunkturpunkt for selvværd, men der er en del man kan gøre,som man er nødt til at gøre selv. Det kræver meget hårdt og vedholdende arbejde, da det er vores grundlæggende tanke – og udtrykssmønstre, der skal lægges om. Vi skal lære at skelne mellem egenskaber og færdigheder. De egenskaber der er tale om, som er byggestenene for selvværd er:  forståelse, accept,empati,interesse,åbenhed,nærvær,samhørighed,skelneevne og bekræftelse.Ved at udvikle,videreudvikle og acceptere de egneskaber vi allerede har, kan vi f.ex. også give vores børn   mulighed for at opdage,udvikle og acceptere sine egne egenskaber, og derved er en god grobund for godt selvværd plantet. Selvværd skal gro indefra. Jo mere substans og tyngde, vi kan lægge bag vores ovennævnte egenskaber i mødet med vores børn eller andre,jo mere forøger vi sandsyneligheden for,at dit barn -eller andre oplever eller tolker: ” Jeg er vigtig og værdifuld for min mor/far/ven. Mine forældre/min ven kan rumme mig,præcis som den jeg er. De signalerer med deres engagement,åbenhed,intresse,accept,rummelighed og nærvær,at jeg er værdifuld og vigtig,alene fordi jeg er den jeg er”.  Eksempler:

Udsagn, der kan øge selvtillid:                                                Udsagn,der vil øge selvværdet:

“Hvor er du bare skøn”                                      “Jeg kan godt lide at være sammen med dig”

“Du er vel nok dygtig til at,…. “               “Jeg bliver helt imponeret over,at du kan…..”

“Du er god til at spille rundbold”  ”Det gør mig glad,når jeg ser,hvordan du går op i spillet.

“Du gør mig ked af det,når………”                      ”Jeg bliver ked af det,når jeg oplever……..”

Har man mod på at fjerne sig  mere fra den traditionelle måde at opdrage sine børn på/være sammen med andre på, og har man mod på at gå nye og anderledes veje i retning af at udvikle sine egne evner,egenskaber og kompetencer, fjerner vi os mere fra forestillinger om,hvad vi skal gøre – og arbejder os mere i retning af at tillade os selv at være – at være den vi er på godt og ondt,stå ved vores tanker føleser,behov,drømme,håb og værdier, og derved pleje,udvikle og holde fast i vores kerne – vores integritet-vores selvværd.

Selvværd

“Findes der et akupunkturpunkt for selvværd”?,spurgte en kunde en forleden dag.  Selvværdet er – for mange- helt i bund i forhold til deres selvtillid, og det kan også være svært at skelne mellem de to begreber/følelser.

Selvværd får vi ved at blive bekræftet for dem vi er – bekræftet i, at vores helt egen integritet, vores helt egen kerne – er “god nok”

Selvtillid får vi ved andres bedømmelse af vores præstationer.

Nå, ja, det er da indlysende nok, tænker man, men ikke desto mindre afslører vores daglige sprogbrug, at vi ofte  – alligevel roder rundt i begreberne “gøren” og “væren”. Når det er sådan, vil det ofte være tilfældigheder, der afgør om det er selvtilliden eller selvværdet, vi påvirker. Vores daglige sprogbrug har vi overtaget fra foregående generationer, og det kræver -som man ved- sin mand /kvinde, at bryde gamle mønstre.  At bryde gamle nedarvede tanke-og kulturmønstre er altid en bedrift, og ofte hårdt arbejde.

Det er din bevidsthed og din dagsbevidsthed; den begrebsverden og det sprogbrug, du anvender i dagligdagen, der skal undergå en forandring. Ved hjælp af bevidst opmærksomhed,fokusering,udholdenhed,vedholdenhed og daglig træning bliver du i stand til at bryde gamle tanke-og sprogvaner, som vil  blive erstattet med nye og langt mere bæredygtige tanke – og sprogvaner. Dine ord og tanker har en kolossal magt.

Selv om vores selvværd er et dybt personligt,indre anliggende så er det på ingen måde et isoleret fænomen. Et selvværd skabes,udvikles og vedligeholdes gennem menneskelige relationer. Det er kvaliteten og udfaldet af dette samspil med vores medmennnesker,som afgør hvordan vores selvværd falder ud.

Selvværd hviler på 3 grundpiller

1) Fællesskab  2) Nærvær  3) Bekræftelse

Da emnet Selvværd er et stort emne, har vi valgt at dele det op. Senere på ugen vil der komme endnu et indlæg med eksempler på styrkelse af dit eget/dit barns selvværd.