Posts tagged "Meditation"

Meditér dig til arbejdsglæde

Det er vigtigt at holde pauser i løbet af arbejdsdagen, hvis man skal præstere optimalt. Hjernen kører flad, hvis den skal holde det samme høje tempo en hel dag. Derfor anbefaler flere forskere meditation som afkobling og middel mod mental træthed.
– I virkeligheden er det ikke afgørende, om der er tale om meditation, powernaps eller noget helt tredje. Det vigtige er, at man i løbet af sin arbejdsdag bringer hjernen i en helt anden tilstand en gang imellem, siger overlæge Troels Kjær fra Rigshospitalet, der har stået for undersøgelsen.

Imens vi venter på lyset…

…- udnyt da at mørket stadig sænker sig tidligt over os. Hold “mørkning” en gang imellem. Sid stille, evt. med sterinlys tændt, drik en kop te og lad tankerne flyve hen over, hvad der er sket i løbet af dagen – og lad så roen falde på dig.

Meditation ved fuldmåne

I disse dage oplever mange mennesker, hvor tydeligt de mærker de kraftige energier fra månen- fuldmånen,  f.ex.ved at de ikke kan sove, har svært ved at falde i søvn, hober meget væske op, og har generel uro.

Buddhister, hinduister og andre der dagligt/jævnligt praktiserer meditation, mediterer meget ved fuldmåne, da kanalen til og fra det Guddommelige/Universet/mestrene er mere tydelig på dette tidspunkt, og budskaberne går derfor lettere igennem.

Livet er en gave - vi skal bare lære at pakke den op.
En af måderne er, at meditere. Vi skal have vores sjæl med i det vi fortager os, og det er bl.a det vi kan bruge meditation til.
Fuldmånen står for energi – energi til os og alt det vi gerne vil.  Her kan vi tage beslutninger om at ændre på vores liv, se på overbevisninger og mønstre vi gerne vil gøre op med. Vi kan tage fat i parforholdet, uddannelse, arbejde,
fritiden eller vi kan gøre op med tidligere hændelser.

Vi kan meditere på det vi gerne vil give energi, tage månens styrke ind, og give energi til det vi ønsker.

Det er her vi ser fremad, og beslutter hvad vi gerne vil, og hvad vi vil give slip på.

Vi visualiserer  – og skaber med meditation.

Mindfulness

Mindfulness henvender sig til alle, der ønsker at lære en enkelt meditationsform at kende – en meditationsform, der skaber ro i tanker og følelser. Teknikken er for alle, der ønsker øget selvindsigt og den øger tilmed dit velvære  - fysisk og psykisk.

Mindfulness er en træning i fuld opmærksomhed, der sigter mod at tilføre vores liv mere nærvær og indre ro. En opmærksomhed i nuet og en observation af vores sindstilstand, der - uden at vi vurderer det -  får sindet til at falde til ro.

Gennem mindfulness kan der også arbejdes bevidst og systematisk med negative tanker og negative følelser, stressbelastning og andre udfordringer i vores liv. Målet er at skabe positive ændringer i den måde, vi forholder os til vores kropslige fornemmelser, tanker og følelser.

Mindfulness stammer fra zenbuddhismen, og er effektivt  i arbejdet med øget selvindsigt, personlig udvikling og som stress reduktion. Forskning har vist, at metoden giver en vedvarende reduktion af de symptomer vi end måtte have, og den har en dybtgående og positiv effekt på deltagerens holdninger, adfærd og selvopfattelse.

Mindfulness er ikke bare en teknik, men også en holdning til livet, der kan få radikal betydning for, hvordan vi møder os selv og hinanden.

Flere og flere bliver opmærksomme på, at de “mangler noget” i deres liv, og ved nærmere snak og eftertanke kommer de hurtigt frem til, at de synes de mangler nærvær !  Nærvær og opmærksomhed til sig selv, hinanden, og i familie- og omgangskreds. Mindfulness-teknikken kan også her hjælpe til, at man lærer at være mere nærværende i dét man laver, mere nærværende med kæresten, vennerne og børnene.

Mindfulness er efterhånden blevet en del af en sund livsstil for mange mennesker, og der tilbydes mindfulness-kurser mange steder i landet. Kurserne varer oftest 1-2 dage.

Today is a gift

That is why it is called the present

Rigtig god fornøjelse

Meditation

Meditation vinder mere og mere frem som et middel mod stress. Med lukkede øjne og helt stille sidder man og opnår en tilstand af ingenting-en tilstand af fredelig stilhed indeni. Myldret af tanker i begyndelsen af meditationen sender tankernes ejer videre uden at  forholde sig til dem – uanset hvor vigtige de tanker måtte være – for det er nuet, der gælder.

For det meste interesserer vi os ikke for kroppen, så længe vi ikke føler os syge og dårlige. Vi er ganske vist forbundet med vores krop, og lader den slide og slæbe for os dagen lang, men uden virkelig at være bevidst om den. Mange lever idag et liv på kanten af, hvad deres pyskiske og fysiske system kan klare – og de ved det godt – da mange søger et redskab til at håndtere deres liv og deres hverdag. Meditation kan være en mulighed, da meditation er et rum helt for dig selv,hvor du finder stilhed,et rum hvor du ikke skal præstere noget. Alle mennesker har brug for stilhed i deres liv. Meditation er en flere tusinde år gammel indisk,tibetansk og japansk metode til at opnå fred,stilhed og indsigt. Meditation er en helt personlig rejse, som kan læres hjemme på ganske kort tid.

For at forblive sunde og arbejdsdygtige skal sind og krop være i balance. Hvis vi kun tilfredsstiller vores ydre behov uden at give os tid til dén person,der er indeni,vil helbredet før eller siden lide under det.

Meditation er en virksom metode til at sikre, at vi ikke ignorerer en vigtig del af vores velvære-vores sinds tilstand og dets forbindelse med kroppen. Vi behøver ikke at tilbringe timer i dyb eftertænksomhed – et par minutter daglig er tilstrækkelig. Meditation hjælper os til at koncentrere vores tanker og samle den mentale energi. Hænger vi os konstant i fortiden, bekymrer os om fremtiden, passerer nutiden forbi.

Yesterday is history

Tomorrow is a mystery

Today is a gift,that is why it is called the present.

Held og lykke på rejsen