Vores krop er – lige som alt andet i vores liv – et spejlbillede af vores inderste tanker og overbevisninger. Kroppen taler hele tiden til os, hvis blot vi gør os  den ulejlighed at lytte. Hver eneste celle i vores krop reagerer på hver en tanke og hvert et ord, du siger – og hver sted i kroppen kan vi aflæse de tanker, vi tænker.

RYGGEN:  repræsenterer vores støttesystem. Problemer med ryggen betyder som regel, at vi føler at vi ikke bliver understøttet.Alt for ofte tror vi, at vi kun bliver støttet af vores job, eller familie eller ægtefælle. I virkeligheden er vi fuld ud støtte af Universet, af selve livet.

ØVERSTE DEL AF RYGGEN: har at gøre med en følelse af manglende følelsesmæssig støtte. Min Kone/mand/ven/chef forstår mig ikke eller støtter mig ikke.

MIDTERSTE DEL AF RYGGEN: har at gøre med skyldfølelse. Alt det der bagved os. Er du bange for at se, hvad der er der omme, eller skjuler du det?

NEDERSTE DEL AF RYGGEN: føler du dig “udbrændt”? Er din økonomi noget rod, eller bekymrer du dig for meget om økonomien. Angsten for at mangle penge eller manglen på penge. Hvor mange du så har, har intet med det at gøre.

Når man sover er man ikke ved fuld bevidsthed, reagerer ikke umiddelbart på hændelser i omgivelserne, men man kan dog vækkes – mere eller mindre let – afhængig af hvor dybt i søvnen man er. Dette er en enkel beskrivelse af, hvordan de fleste mennesker oplever deres egen søvn eller andre, der sover. Tidligere opfattede man søvnen som en passiv tilstand hvor kroppen og hjernen hvilede. De sidste 50 års søvnforskning har imidlertid helt ændret denne opfattelse. Søvnen er en meget kompleks, men generelt en energibesparende tilstand. Visse faser i søvnen er dog lige så energikrævende, som når man er vågen.

For at fungere optimalt når man er vågen om dagen, behøver de fleste voksne mennesker ca. 8 timers sammenhængende god søvn om natten. Der er dog nogle, der kan klare sig med mindre, somme tider ned til 5½ – 6 timer mens andre behøver 9 – 10 timer. De fleste har oplevet hvordan det er IKKE at have sovet godt eller tilstrækkeligt en eller flere nætter. Man bliver i dårligt humør,  irritabel, husker dårligt, har svært ved at koncentrere sig, kan fare op over bagateller, kan ikke klare stress eller ydre pres lige så godt som på almindelige dage.

Hvis man i længere perioder får for lidt søvn eller, hvis kvaliteten af den søvn man får er for dårlig, kan disse symptomer forstærkes. Immunforsvaret  forringes og det medføre hyppigere forekomst af  infektioner.
Mange topsportsfolk lever efter dette. For at fungere godt og præstere sit yderste i krævende konkurrencesituationer, sørger de for at få tilstrækkelig og god søvn inden en afgørende match.
Den erfaring kan alle drage nytte af.  Der ud over er de gode råd:

• Sørg for at have en god seng som passer dig.
• Soveværelset skal have en passende temperatur, dvs ikke for varmt og ikke for tørt.
• Sengen er kun til søvn og sex, undgå andre aktiviteter i sengen således at sengen ikke forbindes med andet.
• Stå op på samme tid hver dag, eventuelt også på fridage. Dette styrker kroppens indre ur.
• Undgå voldsom fysisk aktivitet umiddelbart inden du vil lægge dig. Læg  din fysiske træning et par timer inden, du planlægger at gå i    seng.
• Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser inden du går i seng.
• Gå  ikke sulten i seng, tag i så fald et lille mellemmåltid gerne med noget varmt at drikke f. eks. beroligende te.
• Et varmt bad umiddelbart inden du lægger dig, kan også være søvnfremkaldende,og beroligende for krop og sind.
• Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, gå ikke i panik-så stå op. Læs en bog (ikke for spændende) gæt kryds- og  tværs. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen igen.
• Forsøg med forskellige afspændingsteknikker,meditation, lyt til stille beroligende musik som du kan lide. Sørg for at have et apparat som  slukker af sig selv efter en hvis tid, lydløst.

Giv dig selv den tid du behøver for at få en god nats søvn – hver nat.

Godnat og sov godt

HJERTET: repræsenterer -selvfølgelig- kærlighed, og vores blod repræsenterer glæde.Vores hjerte pumper kærligt glæde gennem vores krop. Når vi nægter os selv glæde og kærlighed, så skrumper hjertet ind og bliver koldt. Blodet bliver dermed trægt, og  stille og roligt bevæger vi os mod blodmangel og hjerteanfald. De mennesker, der får hjerteanfald er aldrig glade mennesker – eller det er meget længe siden, at de har taget glæden ind, end ikke kunne se de små glæder i livet.

LUNGERNE: repræsenterer vores evne til at taget liv ind og give liv ud. Problemer med lungerne betyder som regel, at vi er bange for at leve, eller at vi måske føler, at vi ikke har ret til at leve fuldt ud.

Forstørrede lunger og storrygning er benægelse af livet. Det dækker over en dyb følelse af at være fuldstændig uværdig til at leve. Først når den fundamentale overbevisning er ændret, er det muligt at stoppe med at ryge.