Posts tagged "helsekost"

Tofu og grønne grønsager

Giv fordøjelsen en velfortjent pause og boost dit immunsystem med tofu og grønne grønsager :

2½ dl.tofu i terninger

500 gr.grønne grønsager(f.ex.spinat,sølvbede,grønkål,porretop,broccoli eller bladselleri)

1 spk. rapsolie

1 mellemstort løg,hakket

1 fed hvidløg,presset

sojasovs eller teriyakisovs

Vask alle de grønne blade, dryp af, fjerne stilke og hak dem i strimler

Opvarm rapsolien i en stegepande og tilsæt løg. Sauter over middelvarme til løget er klart, tilsæt tofu, fortsæt med stegning  til tofuen har taget farve.

Tilsæt kogte grønne grønsager og hvidløg. Steg under konstant omrøring indtil grønsagerne er færdige – ca.5 minutter.

Smag til med sojasovs eller teriyakisovs og steg endnu 1 minut.

Serveres over brune ris.

Velbekomme.

Rosenrod – roden til meget godt

Videnskabelige undersøgelser  viser, at planten – der klassificeres som adaptogent – kan gøre det af med stress og depression, give dit energiniveau og din mentale aktivitet et løft – og endda være med til at gøre dit taljemål mindre!

Eksperter mener, at planten – for at overleve de barske klimaforhold i Sibirien og store højder på tundraen- indeholder et stof som vi mennesker også kan have nytte af for at klare barske betingelser.

“Rosenrod er en fantastisk plante, som kan være med til at lette stressede eller nedtrykte perioder og give ny energi”, siger urteforsker Mark Blumenthal. Men det er ikke det eneste, planten kan – tværtimod siger eksperterne, at der også er andre store fordele at hente:

Gi’ energien et løft og tab dig!

Europæiske undersøgelser har vist, at kun 150 mg Rosenrod om dagen hjælper på træthed, udmattelse, hovedpine og koncentrationsbesvær for 64% af forsøgspersonerne i løbet af kun 10 dage. Opfølgende undersøgelser viser, at planten også kan øge den generelle modstandskraft med 28% og endog hjælpe kvinder til at komme sig 50% hurtigere efter store fysiske udfordringer.
Rosenrods energigivende virkning kommer fra dens evne til at fyre op under stofskiftet. ” Rosenrod synes at kunne sætte kalorieforbrændingen i vejret med 10% og med helt op til 70% under fysisk aktivitet,” siger Rosenrod-forskeren Richard Brown, M.D. “Det betyder, at du forbrænder fedtet hurtigt og dermed taber dig hurtigere”. Faktisk, siger eksperterne, kan du tage 200 mg Rosenrod dagligt, gå en tur på 20 minutter – og forbrænde 1.157 kalorier pr. uge. Det er nok til, at du kan tabe ca. 8 kilo på et år.”
Få bugt med stress og depression

Rosenrod beroliger nervesystemet og sikre, at man fungerer op til 159% bedre i stressede situationer. ” Rosenrod ændrer den måde, hvorpå din krop reagerer på ydre stressfaktorer,” forklarer Dr. Brown, som er forfatter til bogen Stop depressionen NU. “Du bliver i stand til at bevare roen, når tilværelsen sætter dig på prøve.”
Og der er også godt nyt til dem, der lider af depression: undersøgelser viser, at Rosenrod kan tredoble hjernens evne til at producere de anti-depressive hormoner serotonin, dopamin og norepinefrin – og dermed få de mørke skyer til at forsvinde på kun fire uger.

Beskyt hjerte og hjerne.

Rosenrod er sprængfyldt med fenolstoffer – de samme super-antioxidanter, som gør, at rødvin kan nedsætte risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde med op til 50%. ” Rosenrod kan rent faktisk styrke hjertemusklen og være med til at pumpe blodet lettere og mere effektivt rundt i kroppen – og det allerede en times tid efter første dosis, “siger Dr. Brown.
Nyhederne bliver formentlig bedre og bedre, efterhånden som forskningen fortsætter. Noget tyder f.eks. på, at Rosenrod kan sænke kolesteroltallet, lette symptomerne i forbindelse med overgangsalderen og ved Parkinson’s og beskytte mod aldersrelateret hukommelsestab – og hindre kræftsvulster i at vokse og sprede sig rundt i kroppen.
Rosenrod kan også få liv i  manden.

Undersøgelser har vist, at urten kan afhjælpe symptomer på forstyrrelser i seksuallivet (herunder manglende sex-lyst, impotens og for tidlig sædafgang) hos 75% af de mænd, der deltog. “Det ser ud til at kunne fremme blodtilførslen til kønsorganerne og forbedre funktionen af hormoner som dopamin, som er kendt for at kunne stimulere kønsdriften,” siger Dr. Brown.

Kilde: Helsenyt 2003

Adaptogener

Adaptogener er stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov. Forklaringen på dette er, at adaptogener indvirker på de overordnede regulationssystemer i hjernen og nervesystemet, det hormonale system og immunsystemet. Adaptogener øger således modstandskraften overfor stress af både fysisk og psykisk art samt overfor infektioner. De aktive indholdsstoffer bevirker, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energi: energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.

Der findes urter, der indeholder adaptogener. Betegnelsen ‘Adaptogen’, der betyder ‘at normalisere’, blev valgt som fællesbetegnelse for en gruppe af planter, hvis aktive indholdsstoffer beviseligt kunne understøtte menneskekroppens og den menneskelige hjernes adaptationsevne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress.

 Vi anvender adaptogene urter i forbindelse med:

Psykisk stress
- f.eks. i forbindelse med depression, angst, søvnproblemer samt hvor man ønsker at forbedre den mentale og fysiske ydeevne – specielt i tilfælde af fysisk (f.eks. støj eller hede) og psykisk stress.

Fysisk krævende situationer
- f.eks. operationer samt i forbindelse med intens træning (sport), bjergbestigning (højdeforskelle), ekstreme klimaforhold og ændrede dagrytmer (rejser i tidszoner).

Biologisk stress
- f.eks. kroniske infektioner (bakterielle, vira).

Forgiftningstilstande
- f.eks. alkohol, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer m.m..

Fatique tilstande (kronisk træthed)
- tilstande, som f.eks. optræder efter virus infektioner og hvor den generelle træthed og utilpashed ikke bedres ved hvile og søvn. Her virker adaptogenerne helt perfekt både i forhold til at bedre velværet og i forhold til de skadelige effekter, der optræder i forbindelse med frie radikaler.

Derudover kan der være blodsukkerregulerende, blodtryksregulerende og hormonregulerende effekter:

Symptomerne, der er forbundet med alvorlige problemer med blodsukker-reguleringen, ligner i høj grad de symptomer, vi ser f.eks. i forbindelse med stærk akut stress og en angstneurose.

Der er som nævnt også en blodtryksregulerende effekt – det er meget normalt at stress har en negativ effekt på blodtrykket (forhøjet blodtryk).

Den hormon-regulerende effekt er specielt gavnlig i forbindelse med kronisk stressede, depressive eller kronisk syge kvinder.
De adaptogene urter er tilmed ‘livsstyrkende’ . Blandt andet er der tale om en positiv påvirkning i forbindelse med potens og heling (reparation af væv).

Kosten

Der findes adaptogene stoffer i sojabønner, sojamel, sojamælk, tofu, frø, korn, bælgfrugter, hvidløg, salvie, fennikel, selleri, persille, rabarber samt ‘phyt-guf’ bestående af lige mængder sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner (1-2 teskefulde af hver – alle ingredienserne blandes, to spiseskefulde af blandingen samt to mandler blendes og strøs på morgenmaden – husk, der må kun blendes til en portion af gangen, da fedtstofferne kan harskne) Alle disse fødeemner indeholder phyto-østrogener, der kan afhjælpe østrogen-manglen i kroppen.

Vitaminer og mineraler:
Et tilskud af vitaminer og mineraler er af afgørende betydning for en sund og livsdygtig krop. Særligt skal følgende fremhæves:

E-vitamin:
Det store kvindevitamin der blandt andet lindrer hedeturene og afhjælper
slimhindetørhed.

C-vitamin:
I lighed med E-vitamin lindrer også C-vitamin hedeturene.

Calcium + magnesium:
Gode tilskud til knoglerne.

B-vitaminer:
Nervesystemets vitaminer.

A-vitamin:
Til hud og slimhinder.

Essentielle fedtsyrer:
Til hud, slimhinder og hormonsystemet.