Nu nærmer tiden sig, hvor der rundt omkring i mange hjem, bydes på alverdens lækre, men ofte også meget fede  - julemad.

Det kan være lækkert midt i al det fede mad, at supplere med friske salater. F.ex. med denne rødkålssalat, der altid er at finde på vores bord juleaften :

Rødkålssalat med appelsin og valnødder.

4 personer

500 gr.rødkål
2 appelsiner
1 håndfuld valnøddekerner
1 håndfuld tørrede tranebær

Pil de yderste blade af rødkålen, smid dem væk .

Vask resten af kålhovedet.

Skær derefter et stort stykke af rødkålen, og skær det i tynde strimler. 

Skær skrællen af appelsinerne med en kniv. Det skal være så dybt at den hvide hinde på bådene ikke er tilbage. Skær appelsinerne i skiver på tværs

Kål og appelsiner kommes i en skål, og der drysses halve valnøddekerner over.

Vinaigrette

1 del honning
1 del rødvinseddike
3 dele olivenolie
salt + peber

 Velbekomme

Grunden til, at nogle fødevarer kaldes superfoods, er, at de indeholder næringsstoffer som for eksempel antioxidanter. Antioxidanter er naturlige substanser, der findes i frugt og grønt.

De neutraliserer frie radikaler, der forbindes med kræft, hjertesygdomme og ældning. Andre gavnlige kemiske forbindelser i superfoods kan være de såkaldte ’fytostoffer’, der også er blevet forbundet med forebyggelse af mange sygdomme.

Blåbær er kongen
Forskere fra United States Department of Agriculture og Tufts University placerer blåbær som nummer et på listen over antioxidantholdige fødevarer, sammenlignet med 60 andre frugter og grøntsager, der fås i handlen i dag.

Faktisk siger forskerne, at bare en halv kop blåbær giver lige så meget antioxidantkraft som fem portioner andre frugter og grøntsager, for eksempel ærter, gulerødder, æbler, squash eller broccoli.

Husk , at det er vigtigt at spise mange forskellige frugter og grøntsager, fordi variation giver det bredeste spektrum af næringsstoffer, men det vil være ekstra godt at snuppe en portion blåbær regelmæssigt.
Et af de vigtige stoffer, der findes i blåbær, hedder anthocyaniner. Det er det, der giver blåbær deres blå farve. Man mener, at anthocyaniner styrker støttestrukturer i blodårerne og hele kredsløbet. De har også vist sig at styrke effekten af C-vitamin, forbedre kapillærerne og stabilisere  alt kroppens væv.

Hjertet
I forhold til hjertesundhed har blåbær vist sig at slå det røde i rødvinen med mange længder. Rødvin har været lovprist som godt for hjertet, fordi det er en god kilde til antioxidanter. Men et nyere studie har vist, at blåbær giver 38 procent flere af disse frie radikal-bekæmpere.

Skarpt syn
Under Anden Verdenskrig spiste piloterne i det engelske luftvåben -før en mission -en masse bær af en type, der er beslægtet til de blåbær, vi kender i dag.
Man mente, at det ville forbedre deres nattesyn, og flere forskningsforsøg har bekræftet, at både de beslægtede blåbær og de blåbær, vi kender i dag, har positive effekter på synet.
’Gulerødder er godt for øjnene’, siger man – og det er blåbær altså også .

Hjernen
Noget af den mest spændende forskning inden for blåbærs gode effekter, handler om hjernen. I forsøg med dyr har forskerne fundet ud af, at blåbær kan hjælpe med til at beskytte hjernen mod oxidativ stress, og måske kan reducere effekten af aldersrelaterede sygdomme som Alzheimers og demens.

Forskerne har også fundet, at en kost, der er rig på blåbær, i stærk grad forbedrer indlæringsevnen og koordineringsevnen hos aldrende dyr og gør dem mentalt ligestillet med meget yngre artsfæller. Man mener, at det skyldes stoffet epicatechin, men det kan også være mange andre.

Epicatechin findes i blåbær, te, vindruer og kakao, og det har vist sig at forbedre hukommelsen hos laboratorierotter og -mus. Stoffet lader også til at forbedre blodgennemstrømningen i hjernen.

Tang er sundt – det vidste vores forfædre. Det har vi tilsyneladende glemt her på vores breddegrader, mens 10 % af føden i Asien kommer fra tang. Det er en skam, at vi ikke har tang så meget med i vores fødeindtag, for tang er fyldt med interessante stoffer og gode fedtstoffer, der er med til at holde vores hjerne og nervesystem i form.

Tang indeholder fedtsyrer, de samme fedtsyrer som vi finder i skaldyr,fisk og fiskeolie. Disse fedtsyrer har stor betydning for, at vi har udviklet os til det vi er idag.

Vi har -som art – en meget stor hjerne i forhold til vores kropsvægt, og forskere er enige om, at vi kun har kunnet udvikle denne store hjerne, fordi vi levede ved kysten og spiste af fødevare fra havet.

Men selvom menneskearten allerede har udviklet denne enorme hjerne, er det en dårlig idé at lade stå til, og lade hjerne og nervesystem klare sig selv. Undersøgelser tyder på,  at spiser man mad med passende balance imellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer – som netop findes i tang – kan vi på sigt mindske risikoen for  psykiske sygdomme som manio-depression, skizofreni, Alzheimers og Pakinsons syge. Netop disse sygdomme oplever i disse år en voldsom vækst, og læger karakteriserer dem som livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme ændre sig hele tiden. For 100 år siden kendte man ikke til hjerte-karsygdomme, og nu er nervesygdomme begyndt at melde sig, og lægerne er ikke i tvivl om, at det er kosten, der spiller ind. Vi er simpelt hen begyndt at tage skade af det vi spiser.

Maden , som vores nervesystem bygger på, er med andre ord ude af balance. Hvad der er rigtig mad for os, er ikke hvad vi spiste i forrige århundrede eller i middelalderen – der er hvad vi spiste, da vores gener blev skabt. Og der er bl.a. tang.

Tang er hjernemad, og kan måske bringe orden i balancen igen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, for nervesystemet er længe om at blive påvirket, men en vi ER nødt til – grundlæggende – at ændre vores kost.

“Tang.Grønsager fra havet” skrevet af Ole G.Mouritsen beskriver tangens fortid og nutid, og leverer en masse gode råd om tang, tang-arter og opskrifter.

Velbekomme

Menneskets har brug for proteiner til at sikre, at det får de nødvendige aminosyrer. Behovet er dog langt mindre, end man i almindelighed tror. Det kan ikke betale sig at spise for mange proteiner, for kroppen er ikke i stand til at oplagre dem. Det daglige proteinbehov er 0,8 gram pr.kg legemsvægt. Derfor er 52 gram om dagen tilstrækkeligt til en person på 65 kg. Det svarer til hvad der er i 700 gr ærter eller linser, eller 350 gr kogte soyabønner eller 6-7 æg.

Giv fordøjelsen en velfortjent pause og boost dit immunsystem med tofu og grønne grønsager :

2½ dl.tofu i terninger

500 gr.grønne grønsager(f.ex.spinat,sølvbede,grønkål,porretop,broccoli eller bladselleri)

1 spk. rapsolie

1 mellemstort løg,hakket

1 fed hvidløg,presset

sojasovs eller teriyakisovs

Vask alle de grønne blade, dryp af, fjerne stilke og hak dem i strimler

Opvarm rapsolien i en stegepande og tilsæt løg. Sauter over middelvarme til løget er klart, tilsæt tofu, fortsæt med stegning  til tofuen har taget farve.

Tilsæt kogte grønne grønsager og hvidløg. Steg under konstant omrøring indtil grønsagerne er færdige – ca.5 minutter.

Smag til med sojasovs eller teriyakisovs og steg endnu 1 minut.

Serveres over brune ris.

Velbekomme.