Mindfulness henvender sig til alle, der ønsker at lære en enkelt meditationsform at kende – en meditationsform, der skaber ro i tanker og følelser. Teknikken er for alle, der ønsker øget selvindsigt og den øger tilmed dit velvære - fysisk og psykisk.
Mindfulness er en træning i fuld opmærksomhed, der sigter mod at tilføre vores liv mere nærvær og indre ro. En opmærksomhed i nuet og en observation af vores sindstilstand, der - uden at vi vurderer det - får sindet til at falde til ro.
Gennem mindfulness kan der også arbejdes bevidst og systematisk med negative tanker og negative følelser, stressbelastning og andre udfordringer i vores liv. Målet er at skabe positive ændringer i den måde, vi forholder os til vores kropslige fornemmelser, tanker og følelser.
Mindfulness stammer fra zenbuddhismen, og er effektivt i arbejdet med øget selvindsigt, personlig udvikling og som stress reduktion. Forskning har vist, at metoden giver en vedvarende reduktion af de symptomer vi end måtte have, og den har en dybtgående og positiv effekt på deltagerens holdninger, adfærd og selvopfattelse.
Mindfulness er ikke bare en teknik, men også en holdning til livet, der kan få radikal betydning for, hvordan vi møder os selv og hinanden.
Flere og flere bliver opmærksomme på, at de “mangler noget” i deres liv, og ved nærmere snak og eftertanke kommer de hurtigt frem til, at de synes de mangler nærvær ! Nærvær og opmærksomhed til sig selv, hinanden, og i familie- og omgangskreds. Mindfulness-teknikken kan også her hjælpe til, at man lærer at være mere nærværende i dét man laver, mere nærværende med kæresten, vennerne og børnene.
Mindfulness er efterhånden blevet en del af en sund livsstil for mange mennesker, og der tilbydes mindfulness-kurser mange steder i landet. Kurserne varer oftest 1-2 dage.
Today is a gift
That is why it is called the present
Rigtig god fornøjelse

