Meditation vinder mere og mere frem som et middel mod stress. Med lukkede øjne og helt stille sidder man og opnår en tilstand af ingenting-en tilstand af fredelig stilhed indeni. Myldret af tanker i begyndelsen af meditationen sender tankernes ejer videre uden at forholde sig til dem – uanset hvor vigtige de tanker måtte være – for det er nuet, der gælder.
For det meste interesserer vi os ikke for kroppen, så længe vi ikke føler os syge og dårlige. Vi er ganske vist forbundet med vores krop, og lader den slide og slæbe for os dagen lang, men uden virkelig at være bevidst om den. Mange lever idag et liv på kanten af, hvad deres pyskiske og fysiske system kan klare – og de ved det godt – da mange søger et redskab til at håndtere deres liv og deres hverdag. Meditation kan være en mulighed, da meditation er et rum helt for dig selv,hvor du finder stilhed,et rum hvor du ikke skal præstere noget. Alle mennesker har brug for stilhed i deres liv. Meditation er en flere tusinde år gammel indisk,tibetansk og japansk metode til at opnå fred,stilhed og indsigt. Meditation er en helt personlig rejse, som kan læres hjemme på ganske kort tid.
For at forblive sunde og arbejdsdygtige skal sind og krop være i balance. Hvis vi kun tilfredsstiller vores ydre behov uden at give os tid til dén person,der er indeni,vil helbredet før eller siden lide under det.
Meditation er en virksom metode til at sikre, at vi ikke ignorerer en vigtig del af vores velvære-vores sinds tilstand og dets forbindelse med kroppen. Vi behøver ikke at tilbringe timer i dyb eftertænksomhed – et par minutter daglig er tilstrækkelig. Meditation hjælper os til at koncentrere vores tanker og samle den mentale energi. Hænger vi os konstant i fortiden, bekymrer os om fremtiden, passerer nutiden forbi.
Yesterday is history
Tomorrow is a mystery
Today is a gift,that is why it is called the present.
Held og lykke på rejsen

