Tang er sundt – det vidste vores forfædre. Det har vi tilsyneladende glemt her på vores breddegrader, mens 10 % af føden i Asien kommer fra tang. Det er en skam, at vi ikke har tang så meget med i vores fødeindtag, for tang er fyldt med interessante stoffer og gode fedtstoffer, der er med til at holde vores hjerne og nervesystem i form.

Tang indeholder fedtsyrer, de samme fedtsyrer som vi finder i skaldyr,fisk og fiskeolie. Disse fedtsyrer har stor betydning for, at vi har udviklet os til det vi er idag.

Vi har -som art – en meget stor hjerne i forhold til vores kropsvægt, og forskere er enige om, at vi kun har kunnet udvikle denne store hjerne, fordi vi levede ved kysten og spiste af fødevare fra havet.

Men selvom menneskearten allerede har udviklet denne enorme hjerne, er det en dårlig idé at lade stå til, og lade hjerne og nervesystem klare sig selv. Undersøgelser tyder på,  at spiser man mad med passende balance imellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer – som netop findes i tang – kan vi på sigt mindske risikoen for  psykiske sygdomme som manio-depression, skizofreni, Alzheimers og Pakinsons syge. Netop disse sygdomme oplever i disse år en voldsom vækst, og læger karakteriserer dem som livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme ændre sig hele tiden. For 100 år siden kendte man ikke til hjerte-karsygdomme, og nu er nervesygdomme begyndt at melde sig, og lægerne er ikke i tvivl om, at det er kosten, der spiller ind. Vi er simpelt hen begyndt at tage skade af det vi spiser.

Maden , som vores nervesystem bygger på, er med andre ord ude af balance. Hvad der er rigtig mad for os, er ikke hvad vi spiste i forrige århundrede eller i middelalderen – der er hvad vi spiste, da vores gener blev skabt. Og der er bl.a. tang.

Tang er hjernemad, og kan måske bringe orden i balancen igen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, for nervesystemet er længe om at blive påvirket, men en vi ER nødt til – grundlæggende – at ændre vores kost.

“Tang.Grønsager fra havet” skrevet af Ole G.Mouritsen beskriver tangens fortid og nutid, og leverer en masse gode råd om tang, tang-arter og opskrifter.

Velbekomme