Seneste blog indlæg

Forårsrengøring med bl.a. Marietidsel

Foråret nærmer sig. Naturen, dyr og mennesker vågner op efter en lang og kold vinter i dvale. Foråret er en god tid til leverudrensning, og her kommer Marietidsel ind som levernes ven.

Navnet Marietidsel stammer fra en legende, der fortæller at dens marmorende blade skyldes  mælkedråber fra Jomfru Maria, som hun skal have tabt, imens hun ammede Jesus. Selve Marietidsel får de smukkeste lilla blomster, hvis frø er yderst gavnlig for leveren.

Marietidsel beskytter leveren og den er meget brugt  som supplement til andre urter -  for den er udrensende. Tilmed er den effektiv mod tømmermænd.

Silymarin er det aktive stof i Marietidsel og består af 3 plantefarvestoffer. Silymarin er et udpræget leverbeskyttende stof, der først og fremmest virker regenerende på cellerne i leveren. Leverskader og leverbelastninger griber desværre mere og mere om sig. Det skyldes vores forkerte spisevaner, alkoholnydelse og tobaksmisbrug. Silymarin støtter også leveren i at arbejde mere effektivt og dermed udrense og afgifte bedre.

Leveren danner galdevæske. Galdevæsken videregives til galdeblæren. Derfra flyder den over i tarmen for at fordøje næringsfedtet.

Leveren er vort mineraldepot. Den regulerer vand – og mineralbalancen, og sender de livsnødvendige mineraler og sporstoffer ind i organismen, dér hvor der er brug for dem.

Leveren er vor bloddanner. Den bibringer de røde blodlegemer deres jern,opbevarer blodfarvestoffet hæmoglobin, som den tager fra de blodceller der går til grunde. Blod – og lymfekredsløbet, hjertefunktion, maven og tarmens virkning, nyrenes ve og vel, processerne i bugspytkirtlen – alt dette er tæt forbundet med leveren og dens funktioner.

Udrensning. Når du beslutter dig for at udrense din lever, er det en god idé at holde dig fra alkohol, sukker, kaffe og fed mad, imens du udrenser. Drik i stedet vand, urtete og grøn te. Spis magert og masser af frugt og grønt. Under udrensning frigiver du flere toxiner end normal, og derfor er det en god idé at kombinere Marietidsel med Chlorella. Chlorella er en super effektiv alge, der binder toxinerne og fører dem ud af kroppen via tarmen. I helsekostbutikker finder du forskellige produkter med Marietidsel og Chlorella.

Af : Dorthe Plougmann, Urteekspert, healingsmassør, akkupunktør og coach, Bjergsted Byvej 35, 4450 Jyderup. tlf.60913907

Er du og dit åndedræt i balance ?

 Find din åndedrætsfrekvens : Tæl hvor mange gange du trækker vejret i løbet af et minut. Jo lavere tallet er, jo mere er du i balance, og jo mere energi kan du få ind i din krop. Under anstrengelse og bevægelse kan åndedrætsfrekvensen være på op til 45 pr.minut. Når du er i hvile og ro, ligger frekvensen på 12-14 åndedræt på.minut. Er du i dårlig form eller stresset, vil din åndedrætsfrekvens være højere. Hvis du er i god form og fin balance vil åndedrætsfrekvensen være lavere .

Sådan virker yoga – 1

Yoga træning påvirker vejrtrækningen, immunforsvaret, fordøjelsen, nervesystemet, hjerte-karsystemet, den hormonelle balance – ja, det påvirker faktisk alle vores systemer i en postiv retning.

Foroverbøjninger:

-inspirerer til indadvendthed og virke beroligende. I fremoverbøjninger er det hovedsagelig musklerne på kroppens bagside eller anti-tyngde-kraftmusklerne, der strækkes. Vi vender blikket indad og finder plads og ro til selvrefleksion. Stillinger er f.ex. stående eller siddende fremoverbøjning

 

Bagudbøjninger:

-inspirerer til udadvendthed og virker opkvikkende. I bagudbøjninger er det hovedsagelig musklerne på kroppens forside, der strækkes. Disse muskler dækker over vores bløde organer : lysken, maven, hjertet,halsen og ansigtet. I bagudbøjningerne er vi åbne og sårbare. Stillinger er f.ex. kamelen og bue-stillingerne.

Rødkålssalat med appelsin og valnødder

Nu nærmer tiden sig, hvor der rundt omkring i mange hjem, bydes på alverdens lækre, men ofte også meget fede  - julemad.

Det kan være lækkert midt i al det fede mad, at supplere med friske salater. F.ex. med denne rødkålssalat, der altid er at finde på vores bord juleaften :

Rødkålssalat med appelsin og valnødder.

4 personer

500 gr.rødkål
2 appelsiner
1 håndfuld valnøddekerner
1 håndfuld tørrede tranebær

Pil de yderste blade af rødkålen, smid dem væk .

Vask resten af kålhovedet.

Skær derefter et stort stykke af rødkålen, og skær det i tynde strimler. 

Skær skrællen af appelsinerne med en kniv. Det skal være så dybt at den hvide hinde på bådene ikke er tilbage. Skær appelsinerne i skiver på tværs

Kål og appelsiner kommes i en skål, og der drysses halve valnøddekerner over.

Vinaigrette

1 del honning
1 del rødvinseddike
3 dele olivenolie
salt + peber

 Velbekomme

Yoga for ryggen – 1

Legemet og den ånd der gennemstrømmer det, er almindeligvis født til muligheden for naturlig vækst og sundhed. Rygsøjlen er kroppens støtte. Den skal ikke blot være opret og stærk, men også bøjelig og smidig. Fysisk holder ryggen sammen på kroppen og beskytter de indre bløde organer med sin støtte, og fysiologisk er rygmarven hovedkanal for centralnervesystemet, der formidler informationer mellem kroppen og hjernen. Det er også her den psykiske energi samles i centre (Chakra). Kropsholdningen er derfor ikke kun fysisk, den fortæller noget om din energitilstand også på et dybere psykisk plan.

af Ananda Murti