Behandlinger
Massage.
Rent fysisk sker der ved massage en forbedring af blod og energicirkulationen, tiltrækning af styrkende og healende energi til svage områder eller steder med blokeringer og myoser.
Siden oldtiden har massage været en anerkendt metode til regeneration og opbyggelse af krop og sjæl. Virkningen er nemlig ikke kun fysisk men i høj grad også psykisk. Massage er f.eks. et stærkt undervurderet middel mod stress, da kropslige berøringer er godt til at tøjle og neutralisere mental og emotionel overenergi. Massage kan gives blødt eller hårdt, vigtigst er det at tilpasse behandlingen til klientens smag. Når kroppen bliver masseret med et passende tryk vil man slappe af og synke ned i kroppen.
Tryk på akupunkturpunkter. Dette gælder massageformer som Shiatsu og Akupressur. De er nærmest at sammenligne med zoneterapi over hele kroppen og virker meget regenererende på krop og psyke. Til gengæld kan de af mange godt opleves som værende lidt hårde og kontante.
Kroppen er holografisk, hvilket betyder at de enkelte dele afspejler helheden. Således kan man behandle og stimulere hele kroppen samt psyken gennem blot at massere fødderne, som vi kender det ved zoneterapi men også almindelig fodmassage, håndmassage samt ansigts og hovedbundsmassage kan være effektivt og behageligt.
Akupunktur
er en behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter i huden. Ifølge den traditionelle kinesiske forklaring, der er et par tusinde år gammel, siges det at akupunktur nålene genopretter kroppens normale energibalance, qi.
Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på klientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme. Dette forsøges ved at normalisere balancen mellem yin og yang
EFT
EFT- Emotional Freedom Techniques – er en form for psykisk akupunktur, man bruger ikke nåle eller andre former for fysiske redskaber.
En af teorierne bag EFT er, at alle negative følelser og tanker skyldes en forstyrrelse i kroppens energisystem, og rigtig mange ting vi går og slås med, kan ”bankes” ud igen.
Værktøjerne man bruger, er fingerspidserne, og udføres ved at man banker blidt - eller bare holder på - bestemte punkter i ansigtet, på overkroppen og på fingrene. Denne lette stimulans genopretter balancen i de blokerede energibaner.
Metoden kan bruges og læres af alle.
Mange mennesker bliver – ved hjælp af EFT - fri for fobier, angst, stress, spiseforstyrrelser, overvægt og alle dens afskygninger, lav selvtillid, fastlåste livssituationer både åndeligt, fysisk og psykisk samt fysiske problematikker.
EFT synes at vise, at der er forbindelse mellem sind – vores tanker – og vores fysiske krop.
Ofte er det sådan at når man kommer med et psykisk problem, og dét bliver afklaret, så forsvinder også de fysiske symptomer som angst,muskelsmerter,mavesmerter,hovedpine,gamle tankemønstre og stress.
Kranio Sacral Terapi
Kraniosakral terapi er en, blid og meget afspændende behandlingform
Her bruges den kraniosakrale puls til at løsne blokeringer og spændinger som ofte giver gener og symptomer.
Kraniosakral terapi er en ganske let berøring på hovedet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum) og et særligt tryk på bindevævet, der afbalancerer den kraniosakrale rytme , der pulserer omkring hjernen og i rygsøjlen, og dermed også centralnervesystemet, det autonome nervesystem samt muskler og skelet.
Mange med bl.a. psykiske ubalancer (som også følges af deres egen praktiserende læge), stress, spændingshovedpine og migræne har glæde af Kranio sakral terapi.
Mange mennesker siger at Kranio Sacral terapi hjælper dem i deres dagligdag med øget energi, overskud, koncentrationsevne, indre ro og bedre søvn.

